Onsdag den 06. July 2022

    Log på

    Brugerlogin

    Brugernavn
    Kodeord
    Husk mig

Referat 2018

Referat fra generalforsamling i Aktivhuset Virkedal

Torsdag den 22. februar 2018

Der deltog 56 stemmeberettigede medlemmer.

1.

Valg af dirigent.

Indledningsvis bød Bjarne Rohde velkommen og bad forsamlingen mindes afdøde brugere med 1 min. stilhed. Efterfølgende foreslog Bjarne Rohde på bestyrelsens vegne Ejgil Laustsen som dirigent.

Ejgil Laustsen blev enstemmigt valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i.h.t. vedtægterne ved opslag den 18. januar 2018.

Dirigenten foreslog nedsat et stemmeudvalg. Gurli Rudolfsen og Aase Johansen blev valgt.

2.

Bestyrelsens beretning.

Se vedhæftede beretning.

Der var ingen spørgsmål til beretningen.

Beretning blev herefter enstemmigt vedtaget.

3.

Revideret regnskab og forelæggelse til godkendelse.

Årsregnskab 2017 var udleveret til deltagerne. Kasserer Bodil Kristiansen gennemgik kort regnskabet. Medlemstal var opført på regnskabet. Det fremgår heraf, at medlemstallet fra 2009 – 2016 har ligget pænt omkring 500. I 2017 faldt tallet til 461 medlemmer i alt, og opgjort pr. 21. februar i år er medlemstallet 417. BK gjorde opmærksom på, at der stadig modtages indbetalinger af kontingent.

Der var ingen spørgsmål til regnskabet.

Regnskabet godkendtes enstemmigt.

4.

Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet nogen.

5.

Bestyrelsens forslag.

Ingen.

6.

Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

På valg er:

Eigil Bramsen, som ikke modtager genvalg

Bodil Kristiansen, som modtager genvalg

Bente Olsen, som modtager genvalg.

På bestyrelsens vegne foreslog formanden Eva Christiansen som nyt medlem til bestyrelsen.

Der var ikke andre forslag fra salen, hvorefter

Bodil Kristiansen

Bente Olsen

Eva Christiansen

Blev valgt enstemmigt.

7.

Valg af 2 suppleanter for 1 år.

På valg var:

Ingelise Rasmussen, som modtager genvalg.

1 suppleant er udtrådt i perioden.

Til suppleanter foreslog formanden

Genvalg af Ingelise Rasmussen og nyvalg af Flemming Lærkehøj.

Der var ikke yderligere forslag fra salen, hvorefter begge blev valgt enstemmigt.

8.

Valg af 1 revisor for 2 år.

På valg var:

Flemming Lærkehøj.

På baggrund af Flemming Lærkehøjs valg til suppleant til bestyrelsen, foreslog formanden i.s.f. Joan Evitt. Der var ikke andre forslag fra salen, så ny revisor for 2 år er

Joan Evitt.

9.

Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år.

På valg var:

Aage Hejn, som blev genvalgt.

10.

Eventuelt.

Dirigenten fastslog, at der kan spørges om alt under punktet, blot kan der ikke vedtages noget.

Elly Poulsen gjorde opmærksom på, at PCerne ofte er meget længe om at virke. Der bruges derfor meget spildtid med at vente på, at de skal blive tilgængelige.

Bjarne Rode medgav Elly Poulsen, at der var meget skiftende hastighed på PC’erne. Og gav en redegørelse for ”isbjørnens” funktion på samtlige maskiner. IT-Udvalget har besluttet at fjerne ”isbjørnen”. Det er en langsommelig proces og ret omfattende, så derfor vil det først blive foretaget i sommerferien.

Joan Evitt spurgte, hvor ofte der bliver gjort rent. BK oplyste, at Odense kommunes rengøringsdame fra plejehjemmet gør toiletter og gangen rent hver dag, på kommunens regning. Øvrig rengøring (gulvvask m.m) foretages af rengøringsfirma 1 gang ugentligt i samtlige rum, som bestyrelsen har truffet aftale med på husets regning. 

Joan Evit oplyste, at receptionisterne ofte supplerer med ”at tørre støv af”. Ligesom Bente Olsen oplyste, at Cafedamerne, specielt onsdag, tørrer vindueskarme m.m. af.

Jørgen Hermansen reklamerede for oprettelse af et cykelhold, som starter 5. marts. Der er opsat opslag. På forespørgsel oplyste Jørgen Hermansen, at såvel ”almindelige cyklister” som ”elcyklister”, kan deltage. Der blev ligeledes reklameret for ”Åbent hus” arrangementerne 8. april, 6. maj, og 3. juni.

Afslutningsvis takkede Bjarne Rohde, Eigil Bramsen for lang og engageret indsats for Aktivhuset. Såvel i forbindelse med etableringen af huset, som aktiv bestyrelsesmedlem. Eigil Bramsen blev udnævnt til Æresmedlem, og fik overrakt diplom samt frikort til samtlige arrangementer for frivillige. Forsamlingen udråbte et Virkedal Hurra for Bramsen.

Sluttelig takkede Bjarne Rohde dirigenten for indsatsen. Der var ligeledes tak til alle frivillige, herunder cafedamerne og sluttelig tak til medlemmerne for fremmødet

Generalforsamlingen blev afsluttet med Virkedal-hurra for huset.

Odense, den 28. februar 2018

Kirsten Veilbæk

Referent

Dirigent Ejgil Laustsen____________________________

Bestyrelsen: