Nyhedsbrev maj 2025

Hej igen.
Vi starter med at undskylde, at nyhedsbrevet ikke udkom i april.

KORTSPIL:
Et hold på Virkedal spiller "lige ud" hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00.
Desværre var et medlem nødt til at træde ud, så de mangler en 4. mand, - gerne to.
Henvendelse til receptionen -  enten personligt eller på tlf. 66 17 05 54
eller til medlem af gruppen:
Erland Henriksen, tlf. 23 40 60 80 

RECEPTIONEN:
Vi er et rigtig godt team i receptionen, vi har normalt en fast dag om ugen.
Ind imellem er der sygdom eller andet forfald, så vi SØGER EN AFLØSER.
Det er nødvendigt at have lidt kendskab til EDB.
Ved interesse skal der ske henvendelse til receptionen personligt - eller ved telefonisk henvendelse på
66 17 05 54, - mandag til torsdag fra kl. 10.00 til 14.00.

STOLEGYMNASTIK:
Vi har været så heldige, at Ældresagen har henvendt sig til os, og de har et medlem, der gerne vil undervise i stolegymnastik.
Der er desværre tale om egenbetaling på 150,00 kr. pr. sæson = 12 gange.
Der findes en tilmeldingsliste i receptionen. I første omgang er der plads til 15 kursister, måske kan dette øges lidt.
Ellers starter vi en venteliste og finder ud af, om vi har mulighed for endnu et hold.

Hvis nogle vejledere - eller andre - ønsker noget sat i nyhedsbrevet, er der deadline den 15. i måneden.

HELLIGDAGE:

Kr. Himmelfartsdag den 29. maj 2025
og Grundlovsdag den 5. juni holder Virkedal lukket.

SOMMERFERIE:
Nu nærmer sommerferien sig.
Vi holder SOMMERFEST den 13. juni, og så lukker Virkedal for sommeren.
Dog  er der åbent i cafeen ONSDAG DEN 18. JUNI FRA KL. 10.00 - 14.00
                                          ONSDAG DEN 25. JUNI FRA KL. 10.00 - 14.00
                                          ONSDAG DEN 6. AUGUST FRA KL. 10.00 - 14.00
der kan købes kaffe/the/boller med ost eller rullepølse ,vin, øl, sodavand .

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommer og
                                       PÅ GENSYN MANDAG DEN 11. AUGUST.
 

28. MAJ 2025
Bestyrelsen/je







 

Aktivhuset Virkedal
Mågebakken 80E
5250 Odense SV

Tlf: 66 17 05 54 - Mail: virkedal@virkedal.dk