Referat 2019

Referat fra generalforsamling i Aktivhuset Virkedal

Torsdag den 21. februar 2019

Der deltog 50 stemmeberettigede medlemmer.

1.

Valg af dirigent.

Indledningsvis bød Bjarne Rohde velkommen og bad forsamlingen mindes afdøde med 1 min. stilhed. Efterfølgende foreslog Bjarne Rohde på bestyrelsens vegne Ejgil Laustsen som dirigent.

Ejgil Laustsen blev enstemmigt valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i.h.t. vedtægterne ved opslag den 16. januar 2019.

Dirigenten foreslog nedsat et stemmeudvalg. Gurli Rudolfsen og Aase Johansen blev valgt.

2.

Bestyrelsens beretning.

Se vedhæftede beretning.

Der var ingen spørgsmål til beretningen.

Beretning blev herefter enstemmigt vedtaget.

3.

Revideret regnskab og forelæggelse til godkendelse.

Årsregnskab 2018 var udleveret til deltagerne. Kasserer Bodil Kristiansen gennemgik kort regnskabet. Medlemstal var opført på regnskabet. BK oplyste, som det fremgik af tallene, at medlemstallet for 2018 var svagt stigende i forhold til 2017.

Der var ingen spørgsmål til regnskabet.

Regnskabet godkendtes enstemmigt.

4.

Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet nogen.

5.

Bestyrelsens forslag.

Bestyrelsen har ikke fremsat nogen forslag.

6.

Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

På valg er:

Bjarne Rohde, som modtager genvalg

Kirsten Veilbæk, som ikke modtager genvalg

Inge Jørgensen, som ikke modtager genvalg

Knud Ørnstrøm, som modtager genvalg

På bestyrelsens vegne foreslog Bjarne Rohde, at de to suppleanter Ingelise Rasmussen og Flemming Lærkehøj vælges som bestyrelsesmedlemmer.

Der var ikke andre forslag fra salen.

Herefter konstaterede dirigenten at:

Bjarne Rohde, Knud Ørnstrøm, Ingelise Rasmussen og Flemming Lærkehøj var valgt enstemmigt for 2 år.

7.

Valg af 2 suppleanter for 1 år.

På valg var:

Da begge suppleanter er valgt til bestyrelsen under punkt 6, foreslog Bjarne Rohde på bestyrelsens vegne:

Joan Evitt og

Lissi Rasmussen

Der var ikke yderligere forslag fra salen, hvorefter begge blev valgt enstemmigt.

8.

Valg af 1 revisor for 2 år.

På valg var:

Preben Skouenborg, som ikke modtager genvalg.

På bestyrelsens vegne foreslog Bjarne Rohde

Kirsten Veilbæk som revisor for 2 år, som herefter blev valgt enstemmigt, idet der ikke var yderligere forslag.

Samtidig skal der vælges en ny revisor for 1 år, idet Joan Evitt blev valgt i 2018 for 2 år. Joan Evitt er under punkt 7 valgt til suppleant til bestyrelsen og kan derfor ikke også fungere som revisor.

Bjarne Rohde foreslog valg af revisor for 1 år

Preben Nielsen, som herefter blev enstemmigt valgt, idet der ikke var yderligere forslag.

9.

Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år.

På valg var:

Aage Hejn, som blev genvalgt.

10.

Eventuelt.

Dirigenten fastslog, at der kan spørges om alt under punktet, blot kan der ikke vedtages noget.

Kirsten Veilbæk gjorde opmærksom på det dalende medlemstal generelt. Oplyste om bestyrelsens bestræbelser for at skaffe nye medlemmer ved omdeling af brochure på biblioteket, hos læger m.m. Opfordrede forsamlingen til at bruge ”mund til mund metoden” for at skaffe nye medlemmer.

Afslutningsvis takkede Bjarne Rohde Inge Jørgensen og Kirsten Veilbæk for deres mangeårige indsats i bestyrelsen og overrakte blomster og vin. Ligeledes blev dirigenten takket for indsatsen.

Generalforsamlingen blev afsluttet med Virkedal-hurra for huset.

Odense, den 24. februar 2019

Kirsten Veilbæk, Referent

Aktivhuset Virkedal
Mågebakken 80E
5250 Odense SV

Tlf: 66 17 05 54 - Mail: virkedal@virkedal.dk